23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen lukker efterforskning af campylobacter-udbrud

Fødevarestyrelsen opgiver at finde smittekilden til det campylobacter-udbrud, som i starten af juni gjorde mindst 154 personer syge på Bornholm.

Det siger Nikolas Kühn Hove, beredskabschef og sektionsleder i Fødevarestyrelsen, til TV2/Bornholm.

Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen meldte tidligere på måneden ud, at man mistænkte Bornholms Andelsmejeri for at være smittekilde til udbruddet.

Flere prøver af den leverede mælk har dog ikke kunnet fastslå, at bakterierne skulle komme fra mejeriet. Og det får altså Fødevarestyrelsen til at lukke sagen.

- Vi har stadig en begrundet mistanke om, at det er mælken (fra Bornholms andelsmejeri, red.), der har gjort folk syge, men vi kan ikke finde den rygende pistol, siger Nikolas Kühn Hove til det lokale medie.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097