På Fyn er foreløbigt 47 landmænd gået sammen om en fælles drøm om at etablere en fynsk kartoffelmelsfabrik til over en halv milliard kroner. For at projektet kan realiseres, skal yderligere 120-140 landmænd gå med, fordi der ellers mangler jord til kartofler.
AnnonceDet skriver
fyens.dk.
Ifølge en af initiativtagerne, Lau Hvis Hansen, skal fabrikken op på at modtage kartofler fra 6.500-7.000 hektar jord, for at det er rentabelt.
Annonce- Det er realistisk, men bestemt ikke ligetil at etablere fabrik og produktion i den størrelse. I forhold til korn er udbyttet to til tre gange så stort, så det hele handler om, hvad den enkelte landmand kan få ud af det inden for en rimelig risiko, siger Lau Hvid Hansen til fyens.dk.
AnnonceOgså landmænd på Sjælland har vist interesse for projektet, og derfor holder initiativtagerne i begyndelsen af september informationsmøde på både Fyn og Sjælland.
AnnonceI forvejen findes der fire kartoffelmelsfabrikker i Danmark, alle i Jylland: I sønderjyske Toftlund, nordjyske Langholt og midtjyske Karup og Brande
Annonce