23948sdkhjf

De fintuner fabrikken hele tiden

Selv om de har en velfungerende fabrik, der snildt kan producere 3,5 ton sauce om dagen, når der er tryk på, er Jesper Hedegaard Schmidt og Benni Olsen langt fra færdige med at fintænke fabrikkens indretning hos Food Production i Jerlev.

- Vi får begge løn hver måned og skal jo også aflønne vores medarbejdere, men resten af indtjeningen bliver brugt på at forbedre fabrikken og vores udstyr. 

- Vi har valgt at tjene pengene først og så bruge dem bagefter. Og det har jo vist sig at være en god måde at gøre det på, ikke mindst når man pludselig render ind i en coronakrise, påpeger de to jyske sauceeksperter, som i det seneste regnskabsår havde en omsætning på cirka fem millioner kroner.

Kølekompressor på vej

Den næste planlagte investering er en kølekompressor, som skal sørge for iskoldt procesvand til produktionslokalet. 

I lokalet findes der i forvejen blandt andet to store kipgryder med plads til 400 liter sauce i hver, en blandemaskine, et kølekar og en posepakker, der svejser sauceposerne sammen. Sidstnævnte har kostet cirka 400.000 kroner og er den hidtil dyreste anskaffelse.

- Og så har vi under coronakrisen fået renoveret for omkring en halv million kroner, blandt har vi fået lagt mere strøm og nye kloakker ind og i det hele taget fået forskønnet faciliteterne, nævner Jesper Hedegaard Schmidt og Benni Olsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094