23948sdkhjf

Burgerbar fik bøde på 10.000 for at holde åbent efter midnat

Ejeren af burgerbaren Burger Anarchy i Odense, Darren Beetson, har i Retten i Odense fået en bøde på 10.000 kroner for overtrædelse af corona-lovgivningen.

To politibetjente kunne således 23. maj omkring klokken 01.10 konstatere, at der var seks personer til stede på burgerbaren, som ikke måtte være åbent efter midnat. Det skriver fyens.dk .

I retten forklarede Darren Beetson ifølge fyens.dk, at han sammen med en veninde kort efter midnat var ankommet til lokalerne og var i gang med blandt andet at svare på mails og bestille varer. Han havde ikke fået låst hoveddøren, og pludselig dukkede fire mandlige bekendte op med en ramme Heineken-øl, som blev placeret på bardisken, mens de fire hver stod med en dåseøl i hånden.

Indehaveren fortalte også, at han havde bedt de fire mænd om at forlade stedet på grund af corona-restriktionerne, men i det samme dukkede politiet så op.

Burgerbaren var for længst lukket for servering, men dommeren lagde vægt på, at når fire bekendte til ejeren uhindret kunne gå ind fra gaden med en ramme øl under armen, så var det en overtrædelse af lovgivningen, skriver mediet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078