23948sdkhjf

Uforstående slagtehus får løftet pegefinger i hestesag

Egtved Slagtehus sydvest for Vejle har sløset med sin kontrol vedrørende ægtheden af hestepas, og det har medført en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Styrelsen mener, at der er blevet svindlet med nogle tal i et hestepas, og at slagteriet burde have opdaget det.

- De har fået en indskærpelse for manglende sporbarhed, fordi der var tvivl om, hvor en bestemt hest kom fra. De henviser til regler om hestepas, men kontrollerer ikke selv passene, siger souschef for Fødevarestyrelsens rejsehold Anette Løvenkjær-Pearson til avisen.

Indskærpelsen handler også om, at Egtved Slagtehus ifølge styrelsen ikke havde styr på sin risikoanalyse.

Egtved Slagtehus er ejer af ægteparret Aksel og Bettina Grosen, som for et par år siden udvidede med et pølsemageri.

Aksel Grosen siger til Vejle Amts Folkeblad, at han er uforstående over for Fødevarestyrelsens kritik.

- Jeg kan ikke gennemskue, hvordan der skulle være fiflet med det hestepas, og jeg har også fuld tillid til hesteejeren, der siger, at han heller ikke har gjort det, og jeg kan ikke se flere led tilbage og se, hvem der ellers har ejet hesten. Hvis Fødevarestyrelsen mener det her, så må vi jo se, om vi overhovedet skal slagte heste fremover, siger han til avisen.
Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.065