23948sdkhjf

Slagtervirksomhed skærer ned - kan ikke få medarbejdere nok

Mangel på personale får nu Slagter Kirkeby i Skjern til at skære ned på aktiviteterne: Fra udgangen af august vil der være lukket hver mandag, og virksomheden stopper med at levere varm mad ud af huset for at koncentrere sig om det kolde, blandt andet produkterne fra eget pølsemageri.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Slagter Kirkeby er ejet af ægteparret Heidi og Michael Kirkeby, som har 10 fuldtidsansatte og et antal ungarbejdere. Ægteparret har i flere år uden held forsøgt at få flere ansatte, fortæller Heidi Kirkeby til dagbladet.

- Vi har senest slået lærlingestillinger op to gange og ikke fået kvalificerede ansøgere. Var der kvalificerede ansøgere, kunne vi bruge to lærlinge og to slagtersvende, men det er bare svært at få folk til en butik. Folk har ikke lyst til at arbejde i weekenden, så nogle søger over i andre brancher, hvor de har fri i weekenden, siger hun.

Heidi Kirkeby regner med, at butikken mister omsætning for 2,5 millioner kroner som følge af de nye tiltag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172