Emballageproducent: Få nu styr på certifikaterne

Siden offentliggørelsen af en ph.d.-afhandling, som

til fødevarer, har debatten raset lystigt.

Ifølge brancheforeningen Emballageindustrien er det

til fluorstofferne, mens det fra dansk side lyder, at man skal

for at finde de skyldige.

Et eksempel på en udenlandsk emballageproducent er svenske Stenqvist, men her kan man ikke genkende billedet af en giftinficeret branche.

- Vi har allerede reageret og fået indhentet alle de certifikater fra underleverandørerne, som er nødvendige, siger Michael Daugaard Sørensen, der er firmaets danske salgsdirektør, til Food Supply.

Han opfordrer emballageindustriens øvrige aktører til at gøre det samme, så enhver tvivl fremadrettet er ryddet af vejen.

- Men det er som sådan ikke noget nyt. Der blev skrevet meget om det i USA i 2008, og egentlig er det sådan, at der dukker nye undersøgelser op med jævne mellemrum, siger Michael Daugaard Sørensen.

Han har ikke noget bud på, hvilke fordele en emballagevirksomhed har ved at bruge perfluorerende stoffer, men understreger, at de er langt mere udbredte end bare i papirposer til madvarer.

- Hvis man helt vil undgå PFC’er, skal man jo også passe på med teflonoverflader, gulvtæpper, kosmetik, tøj og alt muligt andet, for de findes jo i tusinder af ting. Men jeg forstår da godt, hvorfor folk reagerer så stærkt, når det gælder mad, som de skal have i munden, siger Michael Daugaard Sørensen, som dog maner til en vis form for besindighed.

- Som sagt bruger vi ikke PFC’er, men selv i de tilfælde, hvor det indgår i emballagen, er det altså endnu ikke påvist, hvorvidt de kan vandre fra emballagen og transporteres rundt i kroppen. Undersøgelsen (Ph.d.-afhandlingen fra Xenia Trier, red.) fokuserer kun på de værdier, der er målt i selve emballagen.