Kvalitetsbrandet Lurpak sælges typisk til en merpris i forhold til bulksmør og det seneste år er det lykkes både at holde prisen og øge afsætningen i henholdsvis Rusland og Mellemøsten. Det oplyser Jens Refslund, direktør for Andelssmør, til FoodCulture.
I årets første ni måneder har mejerierne herhjemme produceret 28.000 ton smør, hvilket er en stigning på 10 pct. sammenlignet med året før. Stort set hele stigningen er gået til eksport.
Andelssmør administrerer Lurpak for Bornholms Andelsmejeri, Thise Andelsmejeri, Nørup Mejeri og Arla Foods.