23948sdkhjf

Danish Crown: Genåbning fredag er en mulighed

Danish Crown håber stadig, det er muligt at genoptage arbejdet på slagteriet i Ringsted fredag. Det siger pressechef Jens Hansen til sn.dk.

Slagterikoncernen har onsdag testet op mod 400 medarbejdere. Det er resultatet af disse tests, der danner grundlag for beslutningen, som skal meddeles de ansatte i løbet af torsdag.

Slagteriet i Ringsted beskæftiger normalt 850 ansatte, som blev sendt hjem, da Danish Crown den 8. august lukkede afdelingen. Det skete, fordi 142 var testet positive for coronavirus.

Når slagteriet i Ringsted genåbner, skal der anvendes mundbind og visir, hvilket allerede i de sidste to uger har været standardudstyr i koncernen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11