23948sdkhjf

Chokoladefabrik fordobler medarbejderantallet

Blot få måneder efter at have sendt de fleste af medarbejderne hjem på regeringens corona-pakke, er kalenderen nu fyldt med jobsamtaler hos Kathrine Andersen Chokolade i Aarhus.

Hjulene er kommet i gang i en sådan grad, at medarbejderantallet bliver fordoblet i næste uge - fra 10 fastansatte til 20, fortæller direktør og indehaver Jakob Skovsgaard.

Han har i denne uge haft en stribe jobsamtaler og har seks mere torsdag - og så regner hans med, at de 10 udvalgte, nye medarbejdere begynder på mandag.

- Det er i vores bageri, vi virkelig har brug for mere arbejdskraft, både til at bage og til at pakke. Vi går op i minimum to skift, og måske også tre. Og i pakkeriet bliver der helt sikkert treholdsskift, fortæller Jakob Skovsgaard til Food Supply.

De nye medarbejdere skal i første omgang i gang med at producere småkager til julehandlen, hvor der i forbindelse med corona-nedlukningen er opstået en stor pukkel.

- Men det er ikke på grund af de tidligere ordrer, at vi bliver nødt til at ansætte. Helt generelt er det de seneste 14 dage væltet ind med nye ordrer, typisk fra store kæder, som vi i lang tid har arbejdet på at få i hus.

- Nu kommer de så lige pludselig. For bare to-tre uger siden havde jeg ingen anelse om, at jeg skulle ud og have 10 nye medarbejdere, fortæller direktøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156