23948sdkhjf

Fiskefabrik lukket efter coronatest

Fiskekoncernen Espersen har midlertidigt lukket sin fabrik i Hasle på Bornholm, efter at en medarbejder er konstateret smittet med corona.

Det skriver Bornholms Tidende.

Fabrikken blev lukket onsdag efter endt produktion. Espersen forventer at åbne igen på mandag.

- Ud fra et tryghedsperspektiv har Espersen valgt at bede alle 35 medarbejdere på fabrikken om at blive testet to gange med negative resultater, før de kan møde ind igen, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Ifølge Bornholms Tidende gennemgår fabrikken en grundig rengøring mellem alle skift dagligt for at minimere en eventuel smittespredning. Der er ikke kontakt mellem produktion og administration på fabrikken, som også er lukket for både interne og eksterne besøg.

På fabrikken i Hasle bliver der produceret panerede fiskestykker til fiskeburgere i McDonald's-restauranter. Derfor var fabrikken også lukket fra midten af marts til begyndelsen af juni, idet coronakrisen stoppede fastfoodkædens behov for de bornholmske fiskeburgere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078