23948sdkhjf

Dansk vinhandler konkurs efter tocifret milliontab

Den danske vinhandler Noer & Kofod Wines, der er ejet af erhvervsmanden Leo Noer, er gået konkurs. Det viser en registrering i Statstidende.

Konkursen kommer efter flere år med milliontab, som havde tømt pengekassen. Over de seneste år har Noer & Kofod Wines A/S haft et samlet underskud på 10 mio. kr. Egenkapitalen var gået i minus.

Adm. direktør Frank Kercza Carlsen skriver i en mail, at han og firmaet ingen kommentarer har til konkursen.

Historien om Noer & Kofod Wines begyndte i 2017, da Leo Noer sammen med forretningspartneren Rolf Kofod overtog den danske del af det verdenskendte vinhus Pieroth, som siden 1961 har solgt vine til små og mellemstore danske virksomheder.

Noer & Kofod Wines havde en eksklusivaftale med Pieroth og solgte også massevis af andre vine. Derudover har virksomheden fokuseret på vinsmagninger for virksomheder og private.

Læs også: Flyvende start for øbaseret blomstervin

Skiftede navn

For en uge siden skiftede selskabet pludselig navn til det anonyme Selskabet af 6. september 2020 A/S. Få dage senere blev selskabet taget under konkursbehandling i Sø- og Handelsretten.

I det seneste regnskab for Noer & Kofod Wines A/S skrev ledelsen, at den forventede at genetablere sin egenkapital ved indtjening i de kommende år.

Leo Noer er eneejer af vinhandleren gennem sit investeringsselskab Noer Invest A/S. Det selskab havde i seneste regnskabsår et underskud på 10 mio. kr.

Læs mere om: vin
Kommenter på artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.079