Den danske ingredienskoncern Chr. Hansen sælger sin Natural Colors-afdeling for et beløb svarende til omkring seks milliarder kroner til den svenske kapitalfond EQT.
Det oplyser Chr. Hansen i en meddelelse lørdag.
Natural Colors-divisionen fremstiller naturlige farver til fødevarebranchen. Det er især til is, mejeriprodukter, frugtblandinger, drikkevarer og færdigretter.
AnnonceAfdelingen har hovedkvarter i Hørsholm og har omkring 650 ansatte. I det seneste kvartalsregnskab udgjorde afdelingen næsten en femtedel af Chr. Hansens omsætning.
Det kommer ikke som et lyn fra en klar himmel, at afdelingen bliver solgt.
AnnonceI juli varslede koncernen, at Natural Colors muligvis kunne blive skåret fra og solgt.
Begrundelsen er blandt andet, at divisionen ikke bruger samme teknologiplatform som den resterende del af Chr. Hansen-koncernen
Chr. Hansen er blandt verdens største producenter af bakterier, kulturer og enzymer til mejeriprodukter og føde- og drikkevarer med en omsætning over 8,5 milliarder kroner for seneste fulde regnskabsår.
AnnonceDe store konkurrenter er hollandske DSM og amerikanske Dupont.
Svenske EQT har tidligere lagt penge i danske virksomheder, og har således både investeret i Flying Tiger og HusCompagniet i Danmark.
I en kommentar til købet siger Mads Ditlevsen, der er partner i EQT:
Annonce- EQT's ambition er at hjælpe forretningen opnå yderligere vækst både organisk og ved tilkøb.
/ritzau/
Annonce