23948sdkhjf

MPlast Packaging konkurs

Forventningerne var store, da producenten af plast og plastfolie tidligere på året rykkede til Silkeborg. Nu er virksomheden under konkursbehandling.
Skifteretten i Viborg har den 19. december taget MPlast Packaging ApS under konkursbehandling efter begæring modtaget samme dato. Det skriver Statstidende.

Underskud i første regnskabsperiode
Mplast Packaging har haft salg og produktion af plast og plastfolie som hovedaktivitet i sit første regnskabsår og her kom virksomheden ud med et underskud på 1,2 millioner kroner. Egenkapitalen endte også i rødt med et underskud på 1,1 million kroner.

Ledelsen forklarer, at underskuddet skyldes omlægning fra produktionsvirksomhed til handelsvirksomhed og konsekvensen af ændringerne i ejerstrukturen loves bragt i orden til det nye regnskabsår.

Ledelsen har i samme forbindelse været i dialog med firmaets bankforbindelse for at sikre sig de nødvendige finanser til at gennemføre de planlagte aktiviteter. Man mente på daværende tidspunkt at have fuld opbakning og tilstrækkeligt økonomisk råderum.

Læs også: SCANDIC-PLAST opkøber aktiviteterne fra MPlast Packaging

Ledelsen udtrykker desuden i regnskabet en stor tiltro til at bringe egenkapitalen i balance hen over en kortere årrække via positive driftsaktiviteter.

Yderligere tab efter regnskabsafslutning
Efter regnskabsårets afslutning har virksomheden gennemført et salg af tidligere leasede maskiner, hvilket har ført til et betydeligt tab. Bankforbindelsen har også være indforstået hermed.

Men nu kun 3 måneder efter godkendelsen af første års regnskabsår er det tilsyneladende svært at fortsætte aktiviteterne og virksomheden har indgivet konkursbegæring til skifteretten i Viborg.

Læs også:Emallagevirksomhed forlader Herning
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172