Coronet Cake Company fintuner sit sortiment
Som led i den turnaround, Coronet Cake Company på Sjælland er i fuld gang med, bliver der i høj grad også set på, hvilke produkter virksomheden sender ud til forbrugerne,
Det fortæller direktør Anders Svingfors Olesen, som blandt andet sidste år fik sat sving i en ny knækbrødslinje.
- I år har vi nye småkager på tapetet. Det kræver ikke nye produktionslinjer, men bare en tilpasning af udstyret. Alt i alt kommer vi med ret mange nyheder, både i Danmark og i udlandet, siger direktøren.
Han nævner også, at enkelte produkter er forsvundet fra sortimentet, som stort set udelukkende er private label-produkter. Æbleskiver med Coronet-navnet på kan findes ude i supermarkederne, men det er stort set dét.
- Det har indtil videre aldrig været virksomhedens strategi at satse på eget brand, konstaterer Anders Svingfors Olesen.