Danske fødevarevirksomheder kan nu benytte et nyt, gratis værktøj fra Fødevarestyrelsen til at beregne den rette kombination af tid og temperatur, som sikrer korrekt varmebehandling eller nedkøling af mad. Værktøjet er udviklet i samarbejde med forskere fra DTU Fødevareinstituttet. Det digitale værktøj kan beregne den rette kombination af tid og temperatur til at varme fødevaren op, køle den ned eller holde den varm. Det sker ud fra oplysninger om blandt andet de ingredienser, der indgår i fødevaren, dens saltindhold og pH-værdi, samt hvorvidt den er fast eller flydende, oplyser DTU Fødevareinstituttet. Fødevarestyrelsen har benyttet risikovurderinger fra DTU Fødevareinstituttet til at fastlægge de kriterier, som opvarmning, nedkøling eller varmholdelse af fødevaren skal leve op til, for at fødevaren er sikker at spise. Forskere har også udført alle beregninger af de sikre kombinationer af tid og temperatur, som ligger bag det digitale værktøj. Ifølge DTU viser en sag fra 2019, hvor galt det kan gå, hvis den rette kombination af tid og temperatur ikke bliver brugt, når producenter varmebehandler eller nedkøler fødevarer. Kødsovs var sidste år kilden til det største af de registrerede fødevarebårne sygdomsudbrud. I alt 268 personer blev syge af at spise kødsovs fra en producent, fordi produktet ikke var kølet tilstrækkeligt hurtigt ned efter fremstilling. Den langsomme nedkøling gjorde det muligt for sygdomsfremkaldende Clostridium perfringens-bakterier at vokse frem, påpeger instituttet. Det nye, webbaserede værktøj har fået navnet SiTTi.
Nyt, gratis værktøj kan hjælpe fødevareproducenter
Danske fødevarevirksomheder kan nu benytte et nyt, gratis værktøj fra Fødevarestyrelsen til at beregne den rette kombination af tid og temperatur, som sikrer korrekt varmebehandling eller nedkøling af mad. Værktøjet er udviklet i samarbejde med forskere fra DTU Fødevareinstituttet. Det digitale værktøj kan beregne den rette kombination af tid og temperatur til at varme fødevaren op, køle den ned eller holde den varm. Det sker ud fra oplysninger om blandt andet de ingredienser, der indgår i fødevaren, dens saltindhold og pH-værdi, samt hvorvidt den er fast eller flydende, oplyser DTU Fødevareinstituttet. Fødevarestyrelsen har benyttet risikovurderinger fra DTU Fødevareinstituttet til at fastlægge de kriterier, som opvarmning, nedkøling eller varmholdelse af fødevaren skal leve op til, for at fødevaren er sikker at spise. Forskere har også udført alle beregninger af de sikre kombinationer af tid og temperatur, som ligger bag det digitale værktøj. Ifølge DTU viser en sag fra 2019, hvor galt det kan gå, hvis den rette kombination af tid og temperatur ikke bliver brugt, når producenter varmebehandler eller nedkøler fødevarer. Kødsovs var sidste år kilden til det største af de registrerede fødevarebårne sygdomsudbrud. I alt 268 personer blev syge af at spise kødsovs fra en producent, fordi produktet ikke var kølet tilstrækkeligt hurtigt ned efter fremstilling. Den langsomme nedkøling gjorde det muligt for sygdomsfremkaldende Clostridium perfringens-bakterier at vokse frem, påpeger instituttet. Det nye, webbaserede værktøj har fået navnet SiTTi.
BREAKING