23948sdkhjf

Fødevareminister vil have EU på banen

Flere EU-lande overholder fortsat ikke de regler for burhøns, som trådte i kraft ved årsskiftet, og det får fødevareministeren til at kræve EU aktivt på banen.
Den 1. januar 2012 trådte de nye regler for burhøns i kraft i EU.

Regelændringer medfører blandt andet, at hønsene nu skal have 150 kvadratcentimeter mere plads, og selv om de danske buræg-producenter har brugt millioner af kroner på at omlægge produktionen, har langt fra alle EU-lande fulgt trop.

Det får fødevareminister Mette Gjerskov (S) til at kræve EU på banen.

- Desværre har vi her op til den 1. januar kunnet konstatere, at visse lande i EU halter bagefter med at få indført de nye regler om bedre forhold for hønerne. Her må EU-Kommissionen agere politibetjent og slå hårdt ned. Der skal leveres - og der skal leveres nu, skriver hun i sin klumme hos gratisavisen 24timer.

Brug for dialog
Hun fortsætter:

- Lige inden jul blev ansvaret for hele dyrevelfærds¬området overført fra Justitsministeriet til mig i Fødevareministeriet. Det er en opgave, som jeg ser frem til, for der er meget at gøre. Men også en opgave, som giver et stort ansvar, og hvor der er brug for en dialog med forbrugerne.

Til de lande, som af forskellige årsager har fået lov at udsætte implementeringen af loven, hører Belgien, Holland, Italien og Spanien samt de fleste østeuropæiske lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062