23948sdkhjf

En enkelt restaurant går fri af storkonkurs

Selv om de danske restaurantkæder Karma Sushi og Vaca netop er taget under konkursbehandling, er Karma Sushi-afdelingen i Viborg ikke berørt af konkursen.

Det fastslår Viborg-restaurantens daglige leder, Carsten Nielsen, i Viborg Stifts Folkeblad. Han peger på, at restauranten er selvstændigt ejet af den eneste franchisetager, som ikke hænger uløseligt sammen med resten af kæden og de seks nu konkursramte Karma Sushi-restauranter..

- Deres konkurs har intet med os at gøre. Vi har et andet selskab bag vores restaurant end resten af kæden. Navnet kan vi også beholde, og vi vil fortsat være at finde på adressen, da vi også selv har stået for lejemålet. Den eneste forskel bliver, at vi skal have vores varer leveret et andet sted fra. Og det bliver ikke noget problem, siger Carsten Nielsen til avisen.

Karma Sushi har eksisteret siden 2007, hvor indehaver Morten Hansson åbnede den første restaurant i Frederikshavn. Siden har han også lanceret den mexicanske restaurantkæde Vaca med nu fem restauranter,

Alle de i alt 11 konkursramte restauranter fortsætter driften, mens kurator Gert Nissen forsøger at finde en ny ejer, der vil overtage restauranterne med tilsammen cirka 300 medarbejdere.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078