23948sdkhjf

Avis: Halal-certifikater er ikke nogen pengemaskine

Danske fødevarevirksomheders betaling for halalcertificeringer har længe været omgærdet af mystik, forvirring og tal, der fyger gennem luften. Men nu har Landbrug & Fødevarer indvilget i at fortælle om beløbet til Kristeligt Dagblad, skriver avisen.

- Landbrug & Fødevarer vurderer, at danske fødevarevirksomheder samlet set betaler 1-2 millioner kroner om året for halalcertifikater, der giver mulighed for at eksportere kød og andre fødevarer til muslimske lande, oplyser L&F-chefkonsulent Stig Munck Larsen til avisen.

- Certifikater til halalkød udgør størstedelen af beløbet, mens certifikater til eksempelvis salg af halalingredienser udgør en mindre del af beløbet, uddyber han.

Halalkød er mestendels fjerkræ og oksekød, mens halalingredienser eksempelvis er krydderier, farvestoffer og enzymer til madlavning.

Beløbet forbavser ifølge Kristeligt Dagblad flere eksperter, deriblandt Brian Arly, der er religionssociolog og islamforsker på Københavns Universitet.

- Det viser, at det ikke er i halalcertifikaterne, at pengene er. Certifikaterne sikrer ikke vildt store summer penge til moskéer i Danmark eller til finansiering af andre islamiske aktiviteter, siger han.

- Umuligt at opgøre i Danmark

Tallene fra Landbrug & Føde­varer dækker kun over halalcertifikater til kød, fødevarer og andre spiselige produkter, der skal sælges til udlandet. Det er umuligt at vurdere, hvor mange penge, der bruges på halalcertifikater på det hjemlige danske marked, eksempelvis hos halalslagtere, nævner Kristeligt Dagblad.

Når de store kyllingeslagterier køber et halalcertifikat til eksport, bliver al deres fjerkræ ”halal”, uanset om det sælges i Danmark eller Saudi-Arabien.

Sidste år blev der slagtet 104 millioner stykker fjerkræ i Danmark. Danmark eksporterer fjerkræ for cirka 2,5 milliarder kroner til udlandet om året, hvoraf en ganske lille del, omkring fem procent, sælges til muslimske lande, oplyser Landbrug & Fødevarer til Kristeligt Dagblad.


To aktører har gennem årene domineret udstedelsen af eksport-halalcertifikater herhjemme: Muslim World League, der har tætte bånd til Saudi-Arabien, og Islamisk Kulturcenter.


Begge steder er anerkendte trossamfund, og dermed har halalcertifikaterne været med til at finansiere driften af moskéer herhjemme. Den praksis er ifølge Kristeligt Dagblad ved at ændre sig:

I foråret 2019 stoppede Muslim World League helt med at udstede halalcertifikater. Hos Islamisk Kulturcenter oprettede imamen Khalil Jaffar Mushib i 2018 et selvstændigt firma, Islamic Centre for Halal (ICH), der nu har overtaget moskéens halal­virksomhed. Desuden er en ny aktør, hollandske Halal Quality Control (HQC), for nylig trådt ind på markedet. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078