23948sdkhjf

HK Scan kan klare eksportforbud i tre måneder uden fyringer

Fjerkræslagteriet HK Scan ved Vinderup står til at miste 30 procent af eksporten i de kommende måneder på grund af forbud mod salg af fjerkræ uden for EU. Men det får ikke betydning for antallet af arbejdspladser, hvis nedlukningen ikke bliver længere end tre måneder.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer i forbindelse med, at et udbrud af fugleinfluenza har sat en midlertidig stopper for dansk eksport af fjerkræ til lande uden for EU.

- Vi er forberedt på, at fugleinfluenzaen ville komme til Danmark. Det har været undervejs i længere tid, men det er en meget uheldig situation. Det giver anledning til bekymring, men det er en del af gamet. Vi må arbejde hårdt for at undgå konsekvenserne, siger direktør Jukka Nikkinen til avisen.

Han peger på, at det handler om at finde nye kunder og markeder - og understreger, at HK Scan ikke modtager dyr fra den fugleinfluenzaramte besætning i Østjylland, hvor 25.000 høns skal slås ihjel.

De største eksportlande uden for EU er for HK Scans vedkommende Sydafrika, Sydkorea og Hongkong.

Mens HK Scan ikke har sat tal på, hvor meget koncernen venter at tabe på situationen, har konkurrenterne hos Scandi Standard, der i Danmark ejer Danpo, præsenteret et bud:

Scandi Standard, der er ramt af tilsvarende eksportrestriktioner i Sverige, regner ifølge FødevareWatch med at miste et sted mellem 11 og 22 millioner kroner, hvis restriktionerne varer i tre-ni måneder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1