23948sdkhjf

Finansloven for 2012 er vedtaget

Kun Liberal Alliance står uden for den finanslov for 2012, som blandt andet medfører øgede afgifter på sukkerholdige fødevarer.
Finansloven for 2012 blev fredag før middag vedtaget med 109 for, mens 5 stemmer fra Liberal Alliance var imod.

Dermed kan fødevarebranchen godt forberede sig på yderligere afgiftsstigninger, selv om flere oppositionspolitikere i de seneste dage har markeret sig med modstand over for de regelændringer , som blandt andre vil ramme landets marmelade- og survareproducenter hårdt.

Også konsum-is, øl og vin vil blive pålagt forhøjede afgifter som følge af den nye finanslov.

For den danske stat indebærer afgiftsforhøjelserne samlet set et provenu på 635 mio. kr. i 2012 og 1.660 mio. kr. i 2013.

Flere penge til økologi og forskning
Til gengæld opprioriterer finansloven økologiske fødevarer:

• Der afsættes 8 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til yderligere omstilling af offentlige køkkener til økologi.
• Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til forarbejdning af økologiske råvarer.
• Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til økologifremme, som blandt andet vedrører uddannelse, informationsaktiviteter og markedsføring samt rejsehold, der bidrager til udvikling af økologiske kompetencer inden for landbrugs- og fødevaresektoren.

I løbet af 2012 tilføres endvidere 40 mio. kr. til strategisk forskning inden for fødevarer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08