23948sdkhjf

Konsolidering i emballagebranchen

Der er pr. 1. januar 2012 indgået aftale om, at Schweitzer A/S sælger en aktiepost til Good Food Group A/S, som også er indehaver af Mammens Emballage A/S.
Schweitzer A/S har gennem sine cirka 200 års levetid beskæftiget sig med traditionelle tryksager såsom bøger, blade og generelle reklametryksager. De seneste 5-6 år er der gennemført en succesfuld turnaround og en ny forretningsplan.

Schweitzer A/S og Mammens Emballage A/S er enige om, at der skal ske en konsolidering af det nuværende kartonnagemarked, og dette opkøb vil give begge virksomheder muligheden for at ekspandere og udvikle begge forretningskoncepter bedre.

Fortsætter selvstændigt
Videreudbygning af etablerede markeder, samt lancering af et bredt program af nye produkter, er den fremtidige strategi, og virksomhederne ser frem til at udnytte de kompetencer og synergieffekter, som vil give bedre konkurrenceevne og forbedret driftsindtjening.

Begge virksomheder fortsætter dog som selvstændige enheder med uændrede direktioner. Formand for bestyrelsen bliver fremover Otto Christensen.

Schweitzer A/S
Schweitzer A/S omsætter cirka 80 mio. kr. og har 60 ansatte, og er et resultatet af flere fremadrettede sammenlægninger af grafiske virksomheder. Baggrunden for disse sammenlægninger er ønsket om at stå stærkere i et marked, hvor salg og teknologiske udfordringer er et stort tema i den nærmeste fremtid.

Mammens Emballage A/S
Mammens Emballage A/S omsætter cirka 70 mio. kr. og har 50 ansatte, og er grundlagt i 1889 som Mammens Bogtrykkeri. Gennem opkøb udviklede Mammens Bogtrykkeri sig til en ren emballageproducent, og blev derfor omdøbt til Mammens Emballage A/S. Senest er Trykko Pack, med sine special formpressede kartonbakker til fødevareindustrien, lagt til virksomheden.

I 2010 blev Mammens Emballage A/S solgt til Good Food Group A/S, Vejle.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078