De udvidede sukkerafgifter – der som tidligere beskrevet af Food Supply blandt andet
vil ramme landets marmeladeproducenter– blev vedtaget af regeringspartierne og Enhedslisten.
Og selv om kritikken har været hård, står skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) fast på, at afgiften er den rigtige vej at gå. Samme holdning har Frank Aaen fra støttepartiet Enhedslisten.
- Enhedslisten står ved aftalen med regeringen om at indføre en afgift på tilsat sukker, både af hensyn til folkesundheden og for at sikre et provenu til forbedret velfærd, herunder de forbedringer af kommunernes økonomi og flere ansatte i daginstitutionerne, der er aftalt i 2013, siger han til epn.dk.
Læs også: Folketingsmedlemmer i oprør mod ny sukkerafgiftAlligevel åbner der sig et lille håb for, at sukkerafgiftens udvidelse kan komme til at ramme på en anden måde end hidtil skitseret.
- Indretningen af afgiften er ikke aftalt endnu, så jeg kan ikke svare på de konkrete spørgsmål, men sige, at selvfølgelig hører vi på de bemærkninger, der fremføres, understreger Frank Aaen.