23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Varde Smørmejeri nærmere en lukning

De resterende 34 medarbejdere på smørmejeriet står formentlig uden arbejde til august.

Tilbage i november 2010 meddelte Arla, at man

lukker Varde Smørmejeri

for i stedet at samle en stor del af produktionen i den engelske by Westbury.

Dengang havde smørmejeriet 45 ansatte, men i dag er kun 34 tilbage, eftersom flere har fundet nyt job andre steder i koncernen eller er begyndt på uddannelse.

Men nu lakker det altså efterhånden også mod enden for de resterende 34 ansatte, oplyser Arla.

- Det afhænger af, hvordan det skrider frem med at klargøre produktionsanlægget i England, men vi forventer, at det bliver i løbet af august, siger Arlas pressechef, Theis Brøgger, til Ugeavisen Varde.

Arla har iværksat forskellige initiativer, som med aktiviteter og uddannelse skal hjælpe de resterende 34 medarbejdere fra Varde med at finde nyt job.

Varde Smørmejeri er Danmarks ældste af sin slags og blev grundlagt i 1908.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web04