23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

McDonald’s vil udvide i Danmark

Antallet af restauranter herhjemme udvides med endnu et par stykker fra de nuværende 84 i løbet af 2012.

Onsdag meddelte McDonald’s fra det amerikanske hovedkvarter i Oak Brook, Illinois, at kæden vil poste over 8 mia. kr. i at udvide antallet af restauranter på verdensplan med cirka 1.300.

Og selv om fast food-kæden primært satser på nye markeder, kommer udvidelserne efter alt at dømme også til at omfatte Danmark.

- Vi åbnede senest en ny restaurant i Ringsted i december sidste år, og vi regner med at åbne en del nye restauranter i Danmark de kommende fem år. Der kommer også til at åbne yderligere et par stykker i løbet af i år, siger kommunikationsdirektør Sara Helweg-Larsen til Food Supply.

Handler om det rette mix

Hun ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvor i landet de nye restauranter kommer til at ligge.

- Men vi optimerer hele tiden på placeringen af vores restauranter. Vi går efter det rette mix af marked, lokation og timing, siger Sara Helweg-Larsen.

Læs også: McDonald’s vil åbne 1300 nye restauranter

Med 160.000 solgte måltider hver dag og en nettoomsætning i 2010 på 320 mio. kr. har McDonald’s særdeles godt fat i det danske marked.

Åbningen af restauranten i Ringsted bringer det totale antal spisesteder i Danmark op på 84, hvoraf størstedelen drives af franchisetagere.

Driver selv 14 af 84 restauranter

Senest har 57-årige Ole Seerup solgt sine syv McDonald's-restauranter i Syd-og Sønderjylland, hvor sønnen Jeppe Seerup har overtaget de tre i Vejen, Haderslev og Rødekro, mens McDonald’s Danmark fortsætter driften i Varde og de tre restauranter i Esbjerg.

Dermed driver McDonald’s Danmark selv 14 af de 84 danske restauranter, men der er hverken en øvre eller nedre grænse, siger kommunikationsdirektøren.

- Vi leder selvfølgelig altid efter de rette partnere, men vi har ingen konkrete planer om at afhænde de restauranter, vi selv driver, fastslår Sara Helweg-Larsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web04