Fermentation Experts har købt en grund på Østkrogen i Jelling, hvor firmaet så småt er begyndt at bygge på en ny fabrik.
Ifølge Vejle Amts Folkeblad viser miljøgodkendelsen fra Vejle Kommune, at der skal udvikles alternative fodermidler ved at fermentere protein.
Fermentation Experts’ stifter og direktør, Jens Legarth, er dog ikke meget for at uddybe sagen.
- Det bliver helt kort, for jeg har ikke brug for, at der kommer noget ud før til efteråret, siger han, men uddyber dog:
- Der er tale om et særdeles spændende og meget unikt tiltag, fordi de produkter, som vi kommer til at lave, ikke er noget, som der er set før.
Læs mere om fermentering
.