23948sdkhjf

Bryggeri går i partnerskab med kendt popgruppe

Nørrebro Bryghus med adresse i København har indgået et samarbejde med den kendte popgruppe Infernal - et samarbejde, der skal være med til at gøre virksomheden landsdækkende i stedet for som hidtil stort set kun at sælge øl i København og omegn.

Det skriver Børsen.

Projektet betyder i første omgang, at Nørrebro Bryghus lancerer to øl med navnet Infernøl, brygget i samarbejde med duoen bag Infernal, Lina Rafn og Paw Lagermann.

- Vi har givet hinanden hånden på, at det her er startskuddet på et langt samarbejde, hvor vi sammen skal udvikle produkter, som vi sammen med Infernal er afsender på, og hvor vi gensidigt kan bruge hinanden på at skabe oplevelser mellem musik og øl, siger Nørrebro Bryghus-direktør Martin Thomsen ifølge Børsen.

Han er også direktør for det sjællandske Baldersbrønde Bryggeri, der har samme ejere som Nørrebro Bryghus, og som står for koncernens ølbrygning til detailhandlen. Ejerne er de to erhvervsfolk Frederik Heegaard og Lars Thuesen.

I bestræbelserne på at blive landsdækkende er Nørrebro Bryghus-brandet allerede nu at finde hos Føtex Food-butikker i Jylland og på Fyn og i alle Lidls butikker.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.079