23948sdkhjf

Nu er vild tarteletsucces en millionforretning

Succesen drøner videre for den jyske tarteletfyldkomet Lasse Lindberg, der i november begyndte at sælge færdiglavet tarteletfyld fra Diagonalkroen i Give.

I første omgang var det bare tænkt som en måde at få nogle bøtter med tarteletfyld solgt til lokalområdet i en svær coronatid. Men bøtterne med 2,9 kilo i hver blev revet væk i et omfang, som fik Lasse Lindberg til at oprette hjemmesiden tarteletfyld.dk, så han nemt kan modtage bestillinger fra hele landet. Og det virker:

I november, december og her i begyndelsen af januar er der tilsammen solgt tarteletfyld for over to millioner kroner, fortæller Lasse Lindberg til Finans.

Han regner absolut med, at succesen fortsætter.

- Min påstand er, at hvis man kan have en virksomhed, der sælger tarteletskaller året rundt, så kan man også have en virksomhed, der sælger tarteletfyld året rundt, siger han til Finans.

Bestiller man på tarteletfyld.dk før klokken 14 mandag-torsdag, lover virksomheden, at fyldet er fremme næste dag før klokken 17.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.063