23948sdkhjf

Her er Årets Restaurant

Den danske Spiseguide, der har bedømt danske restauranter siden 1978, har kåret Årets Restaurant 2020 - og hæderen gik til Alchemist på Refshaleøen i København.

Ifølge Randers Amtsavis er kåringen af Alchemist motiveret med denne begrundelse:

"Alchemist viser indretningsmæssigt et slægtsskab med det futuristiske, medens det gastronomiske billede har klare rødder til Ferran Adriàs/elBullis gennembrydende kreationer i perioden 1995-2010.  "Unlimited creativity" er Rasmus Munks signatur. Servicen er på et ekstremt højt niveau. Vine og drikke er i den kategori, der i sportsverdenen ville betegnes "udenfor kategori"".

Rasmus Munk er både køkkenchef og medejer hos Alchemist, og han er vant til positiv omtale, ikke mindst i forbindelse med tildelingen af to Michelin-stjerner til restauranten.

Også i år havde Den danske Spiseguide nomineret seks restauranter i kategorien "Årets Restaurant". De øvrige er Syttende i Sønderborg, Tree Top og Lyst i Vejle, Jordnær på Gentofte Hotel og Frederiksminde i Præstø.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078