23948sdkhjf

Storkøkkenekspert mistede millioner og medarbejdere

Familievirksomheden Bent Brandt, der sælger køkkenudstyr til blandt andet hoteller, restauranter og kantiner, har i høj grad kunnet mærke coronakrisens nedlukninger.

I regnskabsåret 2019/20 blev overskuddet næsten halveret i forhold til året før og landede på 17,5 millioner kroner efter skat. Samtidig kom omsætningen for første gang i fire år under en halv milliard, skriver Finans.

- Vores salg til private er forsvindende lille, og derfor kan salget til private ikke flytte noget i det store hele. Jeg håber selvfølgelig, at salget til det offentlige og de nedlukkede brancher kommer tilbage, når vaccinerne viser deres effekt. Der er et stort opsparet behov for at gå ud at spise og få gode oplevelser sammen, og derfor tror jeg på, at behovet for køkkenudstyr nok skal komme igen. Vi er fortrøstningsfulde for fremtiden, selvom branchen er hårdt ramt lige nu, siger direktør Mikael Brandt til Finans.

Mediet nævner også, at Bent Brandt siden regnskabets afslutning har måttet afskedige en halv snes af de cirka 120 medarbejdere som følge af den faldende omsætning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079