23948sdkhjf

Professionelle køkkener skal reducere madspild

Ifølge en ny rapport er 80 procent af forbrugerne bekymrede for madspild, når de spiser ude, og det stiller store krav til landets fødevareprofessionelle.
Forbrugerne har en stigende interesse i at tage vare på klodens begrænsede fødevareressourcer – også, når de spiser ude. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analysebureauet BrainJuicer og Salt PR på vegne af Unilever Food Solutions.

Hver tredje portion er for stor
Undersøgelsen, der er foretaget blandt 4.000 forbrugere i otte større lande, viser, at 80 procent af forbrugerne i den vestlige verden går op i, hvor meget mad, der spildes, når de spiser ude. 66 procent ønsker mere viden om, hvad det enkelte køkken gør for at reducere sit madspild. 46 procent er endda villige til at betale mere for maden, hvis køkkenet gør en seriøs indsats for at optimere udnyttelsen af råvarer.

- På baggrund af undersøgelser foretaget af vores samarbejdspartner ’Sustainable Restaurant Association’ ved vi, at fødevarespildet i en typisk restaurant i Vesten er på 0.48 kg pr middag, der serveres. 65 procent af dette spild sker under tilberedning i form af fx ødelagte fødevarer, skrælning og udskæring. 30 procent sker som følge af for store portioner og 5 procent kan klassificeres som ’fordærv’ – altså fødevarer, som overskrider deres holdbarhed, og derfor ikke kan anvendes, siger Peter Kuuttanen, Senior Channel Marketing Manager hos Unilever Food Solutions.

- Undersøgelserne viser også, at en gennemsnitsrestaurant kan reducere sit madspild med 20 procent ved at træffe de rigtige valg angående indkøb, opbevaring og tilberedning. Omregnet i madskrald er der tale om 4 ton pr. restaurant om året.

Hvem skal tage teten?
Ifølge undersøgelsen placerer forbrugerne hovedansvaret for at reducere madspildet hos de offentlige myndigheder, de professionelle køkkener og fødevareindustrien.

- I sidste ende er det i et samarbejde mellem de tre parter, at der virkelig kan skabes forandring og optimering af udnyttelsen af fødevarer. Og her går vi gerne forrest som en af de største aftagere af verdens råvareressourcer og leverandører af fødevarer til professionelle køkkener, siger Peter Kuuttanen.

Sammen med eksterne eksperter og verdensomspændende organisationer som ’the Sustainable Restaurant Association’ har Unilever Food Solutions udviklet en række værktøjer og råd om bl.a. indkøb, opbevaring og tilberedning til professionelle køkkener, som skal hjælpe dem med at reducere madspild og samtidig styrke deres forretning.

Få inspiration til hvordan her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078