Arla: Vi gennemfører godt 1.000 projekter om året
Arla er en de store danske fødevarevirksomheder, som bruger rigtig mange penge på produktionsudvikling.
Men uanset hvor langt, Arla kommer på området, vil der altid være nye forbedringer at tage fat på i morgen.
Det erkender mælkekoncernen, der sidste år investerede totalt 90 millioner euro i nye maskiner, udstyr og anden teknologi i mejerierne rundt om på kloden.
Arla har ganske enkelt en underskov af små teams, som fra alle steder i verden byder ind med såvel små som store projekter, og som via automation er med til at skabe effektivitetsforbedringer på flere forskellige områder.
- Vi gennemfører vel omkring 100-200 nye projekter om måneden. Det bliver til godt 1.000 projekter om året, og på den konto estimerer vi årlige besparelser på 40-50 millioner euro, fortæller Peter Møller, der er vice president hos Arla inden for området supply chain.
For alle projekter gælder, at tilbagebetalingstiden på investeringen skal være under to år.
Med eksemplet på de mange udviklingsprojekter påpeger Peter Møller, at kompetente medarbejdere netop er kernen i hele udviklingsarbejdet og i mejeriets fremtid.
- Vi skal kontinuerligt investere i at uddanne og opgradere vores personale, og det kan vi nogle gange godt glemme i farten, når fokus hele tiden er på automation, digitalisering og big data. Men udviklingen kommer kun, hvis vi har de rette folk på de rette poster, pointerer han.
Kvantespring i pakkeriet
Peter Møller tager os med på en rejse i produktionen, hvor automationen slog igennem i årene 2000-2010 på lavkompleksområdet med robotter, der for eksempel typisk flytter varer fra A til B og derudover har gavnet arbejdsmiljøet ved at fjerne tunge løft. Næste step gjaldt emballering og pakkeri, som for omkring ti år siden blev automatiseret fra gulv til loft og gav Arla et kvantespring og reducerede tidsforbruget per kilo produkt med 50 procent.
Selve de store anlæg, hvor der bliver fremstillet mælkeprodukter, har været automatiseret i flere årtier. Bliver der automatiseret på de vitale anlæg, er det typisk forskellige processer, der bliver forbedret eller udbygget med ny teknologi.
Inden for de sidste 10 år har Arla arbejdet med automation på højkompleksområdet, og her er det noget sværere at sætte ind. Det siger Peter Møller, der kommer med et eksempel, hvor det virker. Nogle produkter bliver tappet på flaske, og her har virksomheden sat ind med kamerateknologi og sensorer for at sikre, at der ikke er glasskår i indholdet.
Kunstig intelligens på lageret
Et andet eksempel er automatisk plukning af varer fra lager, som foregår på terminalerne ved friskmælksmejerierne.
- Vi arbejder med at automatisere vareplukningen a la Amazon-style. Vi har mellem 500 og 1.000 forskellige mejeriprodukter på hylderne og har store leverancer til blandt andet dagligvarekæderne hver dag. Vi bruger førerløse trucks (AGV), som kræver meget plads, og kombinerer AGV med kunstig intelligens. Men vi må erkende, at vi har svært ved at finde den rigtige løsning, som ikke helt er på plads endnu, siger Peter Møller.
Med tilførsel af kunstig intelligens (algoritmer) er et af målene blandt andet at sikre, at kunden får lige nøjagtigt den leverance, kunden har brug for og kan sælge, så spildet derved bliver reduceret. Peter Møller fastslår, at tankegangen om at mindske spild og svind passer godt ind i Arlas bæredygtighedsstrategi.
