23948sdkhjf

Future Food køber op igen og gafler Onsild-frikadellen

Future Food-koncernen, som selskabsmæssigt blev samlet for et par uger siden og i den forbindelse fik Bagger-Sørensen-familien ind i ejerkredsen, har foretaget det første opkøb i det nye set-up.

Koncernen oplyser, at den har har indgået aftale med ejerne af Nr. Onsild Slagtehus Engros ved Hobro om at overtage virksomheden som et led i et generationsskifte.

Dermed kommer slagtehusets engrosaktiviteter ind under Future Food-hatten sammen med
Top Food, Grisogko, Leco Convenience Food og Hanegal.

Nr. Onsild Slagtehus Engros omdøbes i forbindelse med handlen til Nr. Onsild ApS.

Virksomhedens gårdbutik og slagteaktiviteterne vil forblive hos de oprindelige ejere. Dermed skal Nr. Onsild ApS fokusere på at udvikle, producere og sælge de kvalitetsprodukter, som stifterne har haft stor succes med gennem de seneste mange år, påpeger Future Food.

- Vi er rigtig glade for, at det er Future Food, som tror på vores måde at gøre tingene på, der tager over efter os. Et helt liv har vi arbejdet med at skabe et produktsortiment, hvor høj kvalitet og smag er i fokus, siger de oprindelige ejere, John Madsen og Conni Schougaard Madsen, i en pressemeddelelse.

- Det er jo en stor beslutning at skulle sende et livsværk videre. Heldigvis får vi lov til at være omkring virksomheden i en længere periode, da produktionen fortsætter i vores lokaler med vores medarbejdere, tilføjer de.

- Passer perfekt

Future Foods strategiske fokusområder er økologi uden tilsætningsstoffer, convenience, hjemmelavet kvalitet og plantebaserede produkter.


- Købet af Nr. Onsild ApS passer perfekt ind i vores strategiske fokusområder, da vi med dette sortiment og produktionsfaciliteter virkelig kan udbygge vores position inden for kvalitetsprodukter. Onsild-frikadellen har længe stået som det ultimative kvalitetsprodukt for os, så vi er meget glade og stolte over, at den nu bliver en del af Future Food-familien, konstaterer Future Food-direktør Søren Hansen.

Nr. Onsild ApS er specialiseret i at lave alt i frikadeller, leverpostej, forloren hare og kødboller i "hjemmelavet slagterkvalitet". De seneste år er sortimentet udbygget med en del
økologiske og plantebaserede produkter.

Produkterne sælges primært til foodservice-kunder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081