23948sdkhjf

Himmerlandskød i topform satte en stribe rekorder

Kreaturslagteriet Himmerlandskød med hovedkvarter i Aalestrup i Nordjylland fortsatte i 2020 de seneste års  markante fremgang og kom ud af året med en stribe rekorder.

Omsætningen steg fra 857 til næsten 889 millioner kroner, og overskuddet før skat voksede fra 30 millioner i 2019 til nu 38,9 millioner kroner. 

Alt sammen baseret på, at Himmerlandskød får en større og større andel af slagtningerne i Danmark.

- Vi har i 2020 haft et rekordår i antal slagtninger, hvor vi har slagtet mere end 110.000 dyr. Vi har opnået en stigning i slagteantallet på 6 % samtidig med, at landsslagtningerne er faldet med 5,1%. Det betyder, at vi har øget vores markedsandel af det totale antal slagtninger fra 24 % til 26 %, konstaterer Himmerlandskød i regnskabet.

Virksomheden satser på endnu mere vækst fremover og er i gang med to store projekter: Dels en udvidelse af opskæringsfabrikken i Farsø og dels opførelsen af et helt nyt slagteri i Aalestrup. Sidstnævnte byggeri til over 200 millioner kroner begynder her i foråret og ventes at stå færdigt i slutningen af næste år.

Et tredje projekt kom på skinner i 2020, hvor Himmerlandskød sammen med norske Norilia åbnede en hudeproduktion i Arlas lukkede smørmejeri i Rødkærsbro. Dér bliver Himmerlandskøds kohuder nu sorteret og forarbejdet til læderindustrien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094