23948sdkhjf

Farvel til Just Eat: Restaurant hyrer selv syv cykelbude

Pizzarestauranten Il Locale i Aarhus har droppet de kendte leveringsfirmaer som Just Eat og Wolt og har i stedet selv ansat syv cýkelbude.

Det skriver stiften.dk.

- Folk er gode til at bestille vores pizzaer. Men hvis de bestiller gennem Wolt eller andre af de store leverandører, som bringer ud i hele Aarhus, får vi ikke meget ud af det, siger medejer Jakob Kristian Sørensen til mediet.

Han fortæller, at hvis en kunde bestiller en pizza til 100 kroner med udbringning, er der et overskud på cirka syv kroner, når udgifterne til udbringningsfirma, lønninger og råvarer er betalt. Og de syv kroner skal hjælpe med til at dække husleje og faste udgifter som el og vand.

Med til at presse økonomien hos Il Locale har også været, at kun cirka 20 procent af kunderne nu selv henter deres pizza - før corona var det cirka halvdelen. Dermed har restauranten mistet store indtægter på salg af drikkevarer, som normalt står for cirka 45 procent af omsætningen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.156