23948sdkhjf

Fødevaresalg: Nu bliver stalddøren mere attraktiv

Danske fødevareproducenter kan nu sælge markant flere æg og rensede gæs, ænder og kyllinger – både direkte til forbrugerne ved stalddøren og til lokale butikker og restauranter. Mulighederne er udvidet, idet fødevareminister Rasmus Prehn har ændret reglerne for blandt andet stalddørssalg.

- De hidtidige grænser for salg har været med til at lægge en dæmper på forbrugernes muligheder for at købe lokale råvarer i landdistrikterne. Og samtidig har reglerne gjort det vanskeligt for lokale ildsjæle og mindre fødevareproducenter at få en fornuftig forretning ud af deres salg, siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.

De mere lempelige regler trådte i kraft i fredags. Nu må en lokal ægproducent sælge godt 300.000 æg fra 1.000 høns om året i stedet for de 100.000 æg fra 500 høns, som hidtil har været grænsen.

En lokal producent af gæs, ænder og kyllinger må sælge op til 2.000 fjerkræ om året mod tidligere 500. I begge tilfælde behøver producenterne ikke tage flere salmonellaprøver end før.

Nok så vigtigt kan mange forbrugere nu også slippe for selv at rense gåsen til mortensaften for tarme, kråse og hjerte. Den opgave må den lokale fjerkræproducent også tage sig af, uden først at skulle registrere sig som detailhandelsvirksomhed hos Fødevarestyrelsen.

De nye, lempeligere danske regler er baseret på risikovurderinger fra DTU Fødevareinstituttet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093