23948sdkhjf

Pizzakæde er gået konkurs

Pizzakæden Pizza Hytten er gået konkurs, og fem af de ti restauranter i kæden lukker - fire i Aarhus og én i København.

Det bekræfter manden bag kæden, den aarhusianske forretningsmand Qasem Ziar, over for Finans.

- Det er corona, der er årsagen. Vi har ikke haft mulighed for at få adgang til hjælpepakkerne, fordi mange af vores restauranter er meget nye, siger Qasem Ziar til Finans.

Når kun halvdelen af de 10 restauranter lukker, skyldes det, at de øvrige fem - i Aalborg, Randers, Horsens og Kolding - er drevet som franchise og derfor ikke er omfattet af konkursen.

Pizza Hytten har været drevet via Food Alien-koncernen, som tidligere i år solgte den skandaleramte burgerkæde Burger Shack til restaurationskoncernen Diningsix.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188