23948sdkhjf

Kartoffelavlere i problemer: Der er virksomheder, som ikke kan klare det

Coronakrisen har medført et lavere forbrug af kartofler til bl.a. pommes frites i restaurationsbranchen. Det rammer avlere og virksomheder i kartoffelindustrien, skriver DR.

Carl Heiselberg, formand for brancheforeningen Danske Kartofler, er selv kartoffelavler og står til at miste 400.000 kr. hvert år de næste to år. Det skyldes ikke mindst et stort europæisk overskud af pommes frites-kartofler, som er med til at presse priserne ned – hvilket også rammer stivelsesproduktionen.

- Der er virksomheder, som ikke kan klare det. Mange kan godt klare et år eller to. Men nogle af de helt store kartoffelavlere har kartofler stående på et lager til tre-fem mio. kr. Men de er helt værdiløse. Det er sørgeligt, siger Carl Heiselberg til DR.

Carl Heiselberg skal snart have kartofler i jorden igen og regner med at plante 20 pct. færre, end han tidligere har gjort. Også virksomheden Flensted, der producerer bl.a. pommes frites, kan mærke effekten af coronakrisen.

Hele foodservice-salget har været væk, og derfor er virksomheden udfordret af holdbarhedskrav på nogle af de produkter, som nu i længere tid har ligget på frost, siger adm. direktør Lene Rasmussen til DR.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078