23948sdkhjf

Sagde nej til Wozniacki: Nu har dansk drikkevareproducent landet ny tenniskomet

Den lollandske juice- og sodavandsproducent Seimei har indgået en tre-årig sponsoraftale med tennisstortalentet Clara Tauson, som i højt tempo er på vej op ad verdensranglisten.

Og Seimei-indehaver Allan Feldt var slet ikke i tvivl om at sige ja tak, da han blev ringet op af Clara Tausons management-firma, fortæller han:

- Da jeg var hos Danone, fik vi tilbudt et sponsorat med Caroline Wozniacki, som dengang var på nogenlunde det niveau, som Clara er på nu. Jeg anbefalede et ja tak, men det var der ikke enighed om hos Danone, så vi endte med at sige nej tak.

- Den historie kom jeg i tanker om, da jeg i marts læste, at Lars Seier Christensen fra Seier Capital også havde sagt nej til Wozniacki for 15 år siden, og at han derfor straks slog til, da han i 2019 fik tilbudt et sponsorat med Clara Tauson. 

- En dag eller to efter, at jeg læste det, ringede de så og spurgte, om jeg også ville være sponsor. Det er meget pudsigt, og vi er superstolte over, at Clara Tauson gerne vil arbejde sammen med os. Hun kunne utvivlsomt have valgt en meget større drikkevarevirksomhed, siger Allan Feldt.

- Valgt med hjertet

Ifølge en pressemeddelelse siger Clara Tauson selv om sponsoratet:

- Jeg har valgt dette samarbejde med hjertet. Jeg har igennem længere tid fulgt Wish by Seimei, og deres værdier matcher perfekt med mine og min generations værdier.

Allan Feldt er således  ikke i tvivl om, at Seimeis fokus på velgørenhed, socialt arbejde og bæredygtig produktion er det, der har gjort aftalen mulig.

Han kan/vil/må ikke oplyse, hvad Seimei skal betale for det tre-årige sponsorat med Clara Tauson, som i marts vakte stor opsigt i den internationale tennisverden ved at vinde WTA-turneringen i Lyon.

- Men det er mange penge for os, og det tror jeg også, at det er for hende, siger Seimei-indehaveren.

Det ligger ifølge Allan Feldt endnu ikke fast, hvordan/hvornår Seimei kan få sit logo på eksempelvis Clara Tausons tøj. Men han regner under alle omstændigheder med at sende Seimei-produkter med hende ud i verden.

- Nu får hun i hvert fald nogle gode drikkevarer, som forhåbentlig kan hjælpe hende med at vinde, konstaterer Allan Feldt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078