23948sdkhjf

Coop sætter turbo på salget af varer fra små fødevareproducenter

Efter to års samarbejde på Sjælland mellem Coop og iværksættervirksomheden Råhandel bringer Coop nu samarbejdet til Jylland-

Råhandel har udviklet en online markedsplads, der tilbyder samlet bestilling, levering og betaling af fødevarer fra små og mellemstore fødevareproducenter til blandt andre Coop. På den måde producenterne sælge varer nemt og direkte til butikkerne, og nu kommer konceptet altså også til Jylland.

I første omgang i Region Midtjylland i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen.

Inden åbningen i Jylland har salget af lokale varer i Coops butikker på Sjælland oplevet en markant stigning med en tredobling i salget i årets første tre måneder med omkring 100.000 solgte enheder.

80 producenter med omkring 500 forskellige varer er nu til salg i cirka 100 Coop-butikker på Sjælland. oplyser Coop.

- Kundernes interesse for varer med en særlig historie er stærkt voksende. Med Råhandel har vi fået en platform, der gør det meget nemmere for såvel producenterne som vores lokale butikker at imødekomme efterspørgslen, siger lokalvarechef i Coop Hanna Schaldemose.

Hos Råhandel ser stifter og leder Solveig Felbo samarbejdet med Coop som et vigtigt led i at skabe et mere robust og gennemsigtigt fødevaresystem

- Vi har et ønske om at gøre det lettere for de små madiværksættere at få deres varer ud til forbrugerne. Fødevaresystemet gør det svært for dem at få varerne ind på hylderne i blandt andet detailbutikkerne. Vi har et fantastisk samarbejde med Coop, som har valgt et satse stort på os og de små producenter. Det betyder reelt set, at vi får bygget bro mellem de modige iværksættere og alle de forbrugere, der gerne vil støtte dem, siger hun.

I bestræbelserne på at udbrede konceptet fik Solveig Felbo sidste år tilført 10,5 millioner kroner, blandt andet fra en investorgruppe, som lakridsmanden Johan Bülow er en del af.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078