23948sdkhjf

Unibrew køber Bryggeriet Fuglsang

Bryggerikoncernen Royal Unibrew har indgået en aftale med familien bag Fuglsang Holding om at overtage både Bryggeriet S.C. Fuglsang og Mineralvandsfabrikken Frem.

Det oplyser Unibrew i en pressemeddelelse.

- Vi har i Royal Unibrew haft et tæt og godt samarbejde med Fuglsang igennem mange år, ligesom Fuglsang i mange år har arbejdet med salg af både øl og sodavand.

- Fuglsang passer derfor også rigtig godt ind i Royal Unibrews lokalt forankrede drikkevareforretning, og vi er derfor både glade og stolte over at kunne byde Fuglsang velkommen til Royal Unibrew, siger Royal Unibrews direktør for den danske forretning, Kasper Ryttersgaard Jacobsen.

Royal Unibrew er skabt via en sammenlægning af 33 bryggerier og har således i forvejen flere regionale danske platforme med regionale brands, eksempelvis Albani, Ceres og Thor.

Fuglsang har en stærk regional position i Sønderjylland, hvor omkring 80 procent af selskabets on trade-kunder er lokaliseret. 

Med transaktionen følger to produktionssteder: En sodavandsfabrik i Ribe og et bryggeri i Haderslev.

Bryggeriet i Haderslev vil forblive ejet af Fuglsang-familien, og produktionen vil fortsætte i et samarbejde mellem Fuglsang-familien og Royal Unibrew.

Begge produktionssteder vil forsætte med at producere som før, mens logistik vil blive integreret i Royal Unibrews netværk, hedder det i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094