23948sdkhjf

Aqua d´or går fra ringbind til iPad

Håndteringen af kunder og besøgende er blevet mere professionel, lyder det fra mineralvandsproducenten, der som de første har testet et nyt gæstesystem.
For cirka to måneder siden fik Aqua d´or som de allerførste installeret det nye VISIT gæstesystem fra Dansk Varesikring, og det har ind til videre vist sig at være en succes.

- I starten var der nogle småproblemer, som vi var nervøse for, men dem tog Lars Handberg hånd om allerede inden, han tog herfra. Nu kører systemet, som det skal, og faktisk er vores besøgende meget benovede over systemet. Det giver et mere professionelt udtryk og matcher derfor også vores omgivelser, siger Carsten Gravesen, operations director i Aqua d´or ved Brande.

Vigtigt med godt signal
Lars Handberg er direktør i Dansk Varesikring og dermed manden bag gæstesystemet, som kort fortalt tillader virksomheder at erstatte de klassiske ringbind med en iPad, når gæster skal skrives ind på besøg i virksomheden.

- Og han er meget flink til at hjælpe med små justeringer. For eksempel havde vi ønsket , at folk med et almindeligt fornavn ikke skulle kunne se alle andre med samme navn, når de tjekkede ud. Det fik vi lavet, men det viste sig at være tidskrævende for vores besøgende ved udchekning. Vi talte med Lars Handberg og det blev lavet om på mindre end 24 timer, så man nu registrerer sig med sit mobilnummer hos os i stedet, fortæller Carsten Gravesen.

Han glæder sig over, at Aqua d´or både sparer penge og sender et mere professionelt signal med det nye gæstesystem. Og direkte adspurgt kan han kun finde én ting ved systemet, som bør mane til eftertanke.

- Man skal sørge for, at Wi-Fi-dækningen på virksomheden er i orden, pointerer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079