23948sdkhjf

OK Snacks satte igen ny rekord på toplinjen

Chips- og snacksproducenten OK Snacks fortsatte i 2020 sin fremgang og solgte for næsten 378 millioner kroner - 16 millioner mere end i 2019, der ellers bød på alletiders rekord i omsætningen.

Samtidig lykkedes det sidste år igen at gøre bundlinjens millionbeløb to-cifret: Den midtjyskle virksomhed med direktør Torben Juul Andersen i spidsen hentede et overskud på 13,5 millioner kroner og kom dermed tilbage i samme niveau som i 2017 og 2018.

Resultatmæssigt var der et markant dyk i 2019, hvor OK Snacks tjente 5,0 millioner kroner.

Ifølge ledelsens kortfattede beretning anses 2020-resultatet for at være tilfredsstillende og som forventet. Ledelsen forventer, at den stabile, positive udvikling fortsætter, hedder det.

OK Snacks købte med virkning fra september sidste år knap 25 procent af Grenaa-virksomheden Seaman, for hvem OK Snacks står produktionen af tangbaserede, såkaldte sømandschips.

OK Snacks er ejet af Givesco Bakery og STL Holding. Torben Juul Andersen ejer størstedelen af sidstnævnte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094