23948sdkhjf

Naturli' jubler over plantesejr i EU

EU-politikere har droppet et lovforslag, der ville indsnævre mejeribetegnelsen, og det skaber stor glæde hos plantebaserede Naturli Foods.

Det såkaldte Amendment 171-forslag ville, hvis det var blevet vedtaget, gøre det sværere at markedsføre plantebaserede produkter som Naturli's havre- og risdrikke.

- Det er fuldstændig komisk. Bliver forslaget vedtaget, må vi ikke engang sælge vores plantedrikke i noget, der ligner mælkekartoner, sagde Naturli'-direktør Henrik Lund til Food Supply i februar.

- I dag jubler vi. Jeg er glad for, at politikerne lytter og kan se, at folkeafstemningen ikke er til monopoler. Det er rigtig godt, at man ikke vil forbyde, at en havredrik må sælges på karton, fordi det kan forveksles med en mælk, siger han nu til FødevareWatch.

Mediet skriver også, at Mejeriforeningens direktør, Jørgen Hald Christensen, som havde håbet på en vedtagelse i EU, ikke ser det som en katastrofe, at forslaget ikke kom igennem.

Han peger på, at der stadig er klare regler for hvad der er mælk, og hvad der ikke er. 

Ifølge netmediet Vegconomist er EU-lovforslaget blevet skrottet, efter at over 450.000 mennesker har skrevet under på en protest.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11