23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vinderup-sag langt fra enestående

Fødevarekontrollen modtager årligt cirka 100 tip om ulovligheder.

Fredag rykkede Fødevarekontrollens rejsehold ud til et ulovligt slagteri i Vinderup, som herefter blev lukket, men sådan en sag er langt fra enestående.





Læs også: Ulovlig slagter lukket i Vestjylland



Faktisk modtager Fødevarekontrollen næsten dagligt anmeldelser om ulovlig omgang med fødevarer.





- Vi får omkring 100 anmeldelser om hjemmeslagterier årligt. I halvdelen af tilfældene finder vi en eller anden form for overtrædelse af reglerne, siger Michael Rosenmark, der er leder af Fødevarekontrollens rejsehold, til Dagbladet Holstebro/Struer.





Forskellige anmeldere

Anmeldelserne, der ofte er anonyme, kommer fra flere forskellige typer personer.





- Nogle gange er det lugtgener, der får folk til at melde dem. Det kan også være nogle, der har autorisation til at slagte, der kommer med et tip, fordi det er unfair konkurrence, at nogle kan stå henne om hjørnet og slagte, uden at betale moms og skat eller leve op til de store krav, vi stiller til rengøring, siger Michael Rosenmark.





Skal bevise et salg

Den normale bødetakst for at slagte dyr er på 20.000 kr., mens forarbejdning giver en bøde på 10.000 kr. Endelig koster det 15.000 kr. at operere uden et egenkontrol-program.





Bøden halveres dog, hvis den anklagede virksomhed har færre end fem ansatte og under en vis omsætning.





Endelig giver Fødevarekontrollen kun bøder, hvis den kan bevise, der har været tale om et salg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172