23948sdkhjf

Direktør stopper i Irma

Alfred Josefsen har valgt at stoppe i Irma som følge af hovedkontorets flytning fra Rødovre til Albertslund.
Alfred Josefsen trækker sig fra posten som administrerende direktør i Irma.

Årsagen er, at Irma nu flytter sit hovedkontor fra Rødovre til Albertslund som led i en større samling af alle Coops kommercielle aktiviteter.

- Jeg har haft 13 fantastiske år i Irma. Sammen med 2.300 entusiastiske kolleger er det lykkedes at skabe en stærk virksomhed, som har leveret flotte resultater igennem en lang periode. En væsentlig del af min egen motivation har været den selvstændige beliggenhed i Rødovre. Men jeg kan ikke mobilisere den nødvendige passion til at lede Irma fra de nye omgivelser i Albertslund, så derfor har jeg besluttet mig for at opsige min stilling, siger Alfred Josefsen.

Ændrer ikke ved Irmas strategi
Sidste år blev Faktas kædekontor flyttet fra Vejle til Albertslund, og fra januar 2013 flytter Irmas kædekontor altså samme vej. Dermed har alle Coops kæder fælles domicil.

Jesper Lien, adm. direktør i Coop, understreger, at flytningen ikke medfører ændringer i Irmas strategi eller ambitioner.

- Alfred Josefsen har udført en enestående indsats i Irma og vendt kæden fra underskud til overskud. Han kom til en kriseramt kæde for 13 år siden, og han har genrejst Irma og positioneret kæden som et populært kvalitetssupermarked gennem en stor og engageret indsats. Jeg synes, at det er ærgerligt, at Alfred Josefsen ikke ønsker at følge med til de nye omgivelser i Albertslund, siger Jesper Lien.

Rekrutteringsprocessen for at finde en ny direktør til Irma er igangsat, og Irmas salgsdirektør, Jan Larsen konstitueres som direktør for Irma, indtil en ny direktør er ansat og startet.
Læs mere om: Irma
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109