23948sdkhjf

Gærfabrik hævede bundlinjen til ny rekord

De Danske Gærfabrikker i Grenå kan notere sig et regnskabsmæssigt fremragende 2020.

Gærproducentens overskud  i regnskabsåret, der løb til udgangen af januar 2021, viser et rekordoverskud på 21,6 millioner kroner efter skat. Året før var resultatet 18,3 millioner.

Dermed fik Danmarks eneste gærproducent en særdeles god forretning ud af, at danskerne under coronanedlukningerne begyndte at bage i ekstra stor stil.

Det har været med til at kompensere for den nedgang, koncernen har oplevet i leverancerne til bagerisektoren - en nedgang, der fortsat presser prisniveauer og markedsandele for De Danske Gærfabrikker, konstaterer ledelsen i sine regnskabskommentarer.

Ledelsen nævner også, at markederne for vingær-ekstrakter og ingredienser til dyreernæring fortsat ser lovende ud.

De Danske Gærfabrikkers bruttoresultatet voksede i regnskabsåret fra 91,9 til 117,4 millioner. Driftsresultatet steg fra 24,3 til 28,4 millioner kroner.

Også medarbejdertallet voksede - fra 95 til 111.

De Danske Gærfabrikker har siden 2007 været ejet af den canadiske gær- og bakterie-koncern Lallemand.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083