23948sdkhjf

Ølafgift rammer ikke specialøl

Salget af de almindelige øl er faldet som følge af ølafgiften hos Thisted Bryghus og bryggeriet Hancock, som til gengæld oplever en stigning i salget af specialøl.
Højtider som den netop overståede påske er med til at redde omsætningen for de mindre bryggerier som Thisted Bryghus og bryggeriet Hancock fra Skive.

Det skriver dr.dk/P4 Midt & Vest, som kan rapportere om en stigende omsætning begge steder trods et fald i salget af almindelige øl.

Stigningen skyldes nemlig, at salget af specialøl som eksempelvis påskebryggen går op.

- Vi er kommet bredt ind i Danmark med vores specialøl, og det smitter også af på vores påskesalg her i 2012. Jeg tror, at der er mange forbrugere i dag, der nyder øl på samme måde som vin. Man hygger sig med det og laver ølsmagninger ude i de små hjem, siger Aage Svenningsen, salgs- og marketingchef for Thisted Bryghus, til dr.dk.

I forhold til sidste år har Thisted Bryghus solgt 8-10 procent mere i årets påskedage.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078