23948sdkhjf

Madspilds-supermarked kom godt fra land i Danmark

Det svenske onlinesupermarked Motatos gjorde i slutningen af 2019 sit indtog i Danmark. Da der ikke forefindes regnskaber for 2019 er der derfor ikke meget at sammenligne med

Ikke desto mindre blev 2020 samlet set godt for kæden, hvis koncept er at sælge varer, der ellers ville være gået til spilde i den almindelige dagligvarehandel grundet buler, kort holdbarhedsdato eller lignende.

Det første år på dansk grund har sikret Motatos og moderselskabet Matsmart, som supermarkedet hedder i Sverige og Finland, en omsætning i Danmark på 17,6 millioner kroner.

Flere hundrede tons mad reddet

Som nævnt findes der altså ikke noget 2019-regnskab, så det er svært at sammenligne, men landechef Kasper Stærk er godt tilfreds med 2020-udbyttet.

- Motatos' forretningskoncept - at redde madvarer og andre produkter fra at gå til spilde - er blevet taget rigtig godt imod af danskerne, der både er meget bevidste om udfordringen med at undgå madspild, og også meget prisbevidste.

- Især slutningen af året viste en tydelig acceleration i væksten, hvor vi kunne konstatere en stigning på 20 procent fra måned til måned. Nu glæder vi os til at fortsætte de positive takter og bidrage til at danskerne kan redde endnu mere mad fra at gå til spilde.

Samlet set er der tale om 236 ton mad, som er blevet reddet fra skraldespandene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131