23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen trækker politianmeldelse og sur smiley tilbage

Men vi har altså ikke hørt fra styrelsen selv. Det undrer os lidt, for vi synes nok, at en undskyldning var på sin plads, siger Jacob Pedersen, ansvarlig for virksomhedens webshop, til mediet.

Vejle-virksomheden Pharma Nord, der er en af Europas største producenter af kosttilskud, har vundet over Fødevarestyrelsen i en årelang strid sag om reklametekster.

Det skrive Vejle Amts Folkeblad.

Fødevarestyrelsen har således øjensynligt erkendt, at det var en fejl, da styrelsen i 2018 forlangte, at Pharma Nord ændrede i sine reklametekster for to af virksomhedens produkter. I hvert fald har styrelsen trukket sin politianmeldelse mod Pharma Nord tilbage og har ændret virksomhedens smiley fra sur til smilende.

Sagen handler om, at Fødevarestyrelsen i april 2018 indskærpede over for Pharma Nord, at reklamematerialet for to af virksomhedens produkter var i strid med EU's regler om anprisning. Pharma Nord skrev, at to produkter har en høj optagelighed i kroppen, og styrelsen forlangte det slettet fra markedsføringen.

- Det nægtede vi selvfølgelig, fordi vi mente, at styrelsen fejlfortolkede reglerne. Styrelsen var i øvrigt den eneste instans i Europa, der tolkede reglerne på den måde. Vi kan dokumentere, at de to produkter har en højere optagelighed, og det anser vi for reel information. At forbyde os at skrive det svarer til, at en bilproducent ikke må oplyse benzinforbruget på en ny model, siger Jacob Pedersen, ansvarlig for virksomhedens webshop, til mediet.

I et skriftligt svar til Vejle Amts Folkeblad oplyser Fødevarestyrelsen, at den droppede politianmeldelse og den ændrede smiley hænger sammen med nye toner fra EU-Kommissionen.

Kommissionen har således tidligere i år oplyst, at at ordene ”optagelighed af et næringsstof” ikke er ernærings- eller sundhedsanprisninger omfattet af anprisningsforordningen.

Fødevarestyrelsen har derfor ændret praksis og accepterer nu omtale af ”optagelighed af et næringsstof” i markedsføring af kosttilskud, fremgår det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094